Psykoterapi, indre København

Det er muligt at se sig selv på nye måder - og gevinsten er stor.

I mit rum er terapi fordomsfrie, nærværende og omsorgsfulde samtaler mellem dig og mig. Det er din virkelighed, dine behov og dit ønske om forandring, der bestemmer indhold og tempo.

Mit fokus er på dig og mine spørgsmål vil tage udgangspunkt i det, du bringer ind i samtalen. Derfra kan vi sammen undersøge hvilke årsager og vilkår der er medvirkende til du har det, som du har.

Vi kan arbejde med dine problemer, udfordringer og dilemmaer – men også med dine længsler, håb og drømme der på alle måder også er livets drivkraft.

Du vil få et dybere indblik i dig selv, dine handlemønstre og livsbetingelser. En bevidsthed, der kan hjælpe dig til at forstå, hvorfor du f.eks. bliver handlingslammet, føler dig modløs, vred, ked af det, trist eller tvivlende. Du vil lære at lytte til dine behov, få styrket din indsigt i egne adfærdsmønstre og se dig selv på nye måder. Opdagelser der giver dig mulighed for at erstatte fastlåste, negative mønstre og overbevisninger med mere konstruktive og livgivende.

Psykoterapi handler IKKE om, at du skal laves om eller være en anden. Tværtimod... det handler om, at du kan og tør være dig selv. At være sig selv og at turde livet, gør det nemmere at træffe valg, tage ansvar og skabe gode forandringer. Terapi handler altså om at tage dig selv alvorligt og insisterer på at leve dit liv i overensstemmelse med dine indre værdier, håb og drømme.

Større indsigt, giver flere handlemuligheder.


KLIENTERNE SIGER

Jeg levede mest for andres skyld og ikke min egen. Jeg trak vejret gennem dem jeg skulle være noget for. Nu trækker jeg endelig vejret selv "

Studerende - 22 år